HILS PÅ OS

KONTAKT BESTYRELSEN

team_image
Formand

Dyrlæge Kirsten Brock

Højby Dyreklinik
Højbyvej 38B
5260 Odense S
+45 6595 8003
brocknielsen@mail.dk

Section 1

Dyrlæge, dimitteret 1985. Jeg har arbejdet i blandet praksis i Svendborg og Smidstrup v. Fredericia inden jeg kom til Højby Dyreklinik, hvor jeg har været siden 1991. Dette er nu en ren smådyrspraksis. Jeg har i mange år sideløbende med det almindelige praksisarbejde anvendt alternativ medicin (homøopati og blomstermedicin), og var i 1985 medstifter at FIVM (Foreningen for Integreret Veterinærmedicin).

I de seneste 10-12 år har jeg arbejdet mere og mere med adfærd og adfærdsrådgivning, og har integreret dette, som en betydelig del af mit praksisarbejde.

Jeg tog i 2009 – 2011 den 2 årige uddannelse som eksamineret adfærdsrådgiver ved “Hund og Træning”. Jeg har været med i DSKVE’s bestyrelse siden 2011.

Privat er jeg gift med dyrlæge Jørgen Nielsen (som har Dyrenes Klinik i Korup). Sammen har vi 2 voksne børn på 25 og 27 år. Vores hund Luna, som ses på billedet, er en Hvid Schæferblanding.

Min vision for arbejdet i DSKVE er

  1. at få udbredt kendskabet om adfærd til den almindelige praktiserende dyrlæge og til personalet på dyreklinikkerne, således at de er i stand til at rådgive hunde- og kattejerne om de mest basale ting vedr. adfærd. Dette vil naturligt også medvirke til, at man er i stand til at erkende eventuelle adfærdsproblemer – og forhåbentlig henvise disse til en professionel adfærdsbehandler.
  2. at DSKVE markerer sig i den offentlige debat, når det drejer sig om adfærdsspørgsmål – sådan som vi meget aktivt har gjort det i forbindelse med debatten og kampagnen vedr. “Hunden i det offentlige rum”, samt løbende i debatten vedr. hundeloven.
  3. at DSKVE er en levende forening, hvor der er kort vej mellem medlemmerne og bestyrelsen, og hvor der er plads og rum til at diskutere alle emner, der vedrører adfærd.

Section 2