Indlægget har været bragt i Dyrefondet – bladet for dyrevenner.
Af Betina Sabinsky, adfærdsbehandler og dyreinstruktør, DogWise.

Myte 7: ”Lad være med at hilse på din hund, når du kommer hjem”, ”Skæld hunden ud, når den har ødelagt noget” og ”Sæt hunden i bur, når den skal være alene”. Den slags myter vil du høre masser af, hvis du har en hund, der ikke kan være alene hjemme. Men glem dem. De gør nemlig bare problemet værre.

Et af de største adfærdsproblemer, vi har i Danmark, er separationsangst. Det vil sige, at hunden er blevet angst for at være alene hjemme eller for at være adskilt fra en bestemt person i familien.

Mange ʼalene hjemmeʼ-problemer kunne være undgået helt. Alle vegne får du nemlig forskellige velmenende råd om, hvad du skal gøre for at lære din hund at være alene hjemme, eller hvordan du skal tackle din hund, hvis den har fået separationsangst. Mange af rådene er myter, som kan give hunden separationsangst eller gøre problemet endnu værre.

Her er myterne

Undgå de værste myter, når du træner din hvalp eller hund i at være alene hjemme. Lyt ikke til råd som:

• Gå fra din hund med det samme, når du får den hjem.

• Ignorér din hund i hverdagen, og vis, hvem der bestemmer.

• Du må ikke hilse på din hund, når du kommer hjem.

• Skæld hunden ud, når den har ødelagt noget.

• Sørg for, at hunden får mere fysisk motion.

• Sæt din hund i bur. Nogle hunde trives bedst i små rum.

Gå ikke fra din nye hund

Hvis du går fra din hund med det samme, når du får den hjem, risikerer du, at den får separationsangst.

Hvalpen er lige blevet adskilt fra sin mor, sine søskende og det trygge hjem, som den er vokset op i. For mange hvalpe er det i sig selv en traumatisk oplevelse. I naturen ville den være alt for lille til at klare sig på egen hånd, og moren ville ikke efterlade sine hvalpe, medmindre der var andre til at passe på dem, eller det var en ekstrem nødsituation.

Omplaceringshunden er blevet adskilt fra alt det trygge mindst to gange i sit liv i forvejen og har måske en fortid med omsorgssvigt. Den vil derfor naturligt være urolig, usikker og bange for alt det nye. Tænk på, hvor lang tid vi selv kan være om at føle os trygge i nye miljøer eller med nye mennesker, når vi skifter skole eller arbejde, eller når vi flytter.

Planlæg overgangen

Planlæg derfor ferie, eller sørg for en hundesitter, når du får en ny hund. På den måde kan du gradvist vænne din hund til dens nye miljø. Skab tryghed, og træn ʼalene hjemmeʼ i små doser ad gangen.

Det værste, du kan gøre, er at gå fra din hund allerede dagen eller få dage efter, den er kommet, og lade den være alene i flere timer. Selvom din hvalp umiddelbart ser ud til at kunne klare det, kan det ændre sig.

Følsomme unghunde

Når hunden bliver syv-otte måneder, kan du opleve, at den pludselig begynder at blive mere urolig og stresset, når du forlader den. Nøjagtig det samme sker hos små børn i samme alder. Barnet bliver pludselig bevidst om, at der kun er én mor og én far, og når barnet ikke kan se forældrene, betyder det, at de er væk. Da barnet ikke forstår begrebet tid, ved det ikke, hvornår eller OM forældrene nogensinde kommer tilbage igen.

Barnet vil altid have nogen hos sig, som øjeblikkelig kan skabe tryghed og omsorg. Hunden vil forblive alene i denne følelse af angst i mange timer hver dag.

Når hunden når syvmånedersalderen, er det derfor en god idé at sørge for pasning eller at arbejde hjemmefra i en periode. Øg den daglige mentale stimulering med søgeøvelser og hjernegymnastik. Genoptag træningen af ʼalene hjemmeʼ, så I kommer gennem perioden uden at trigge separationsangsten og lade den slå rødder.

Snak med din hund

Du skal hverken ignorere din hund i hverdagen eller vise den, hvem der bestemmer.

Gør du det, vil hunden blive endnu mere frustreret og stresset. Mange hunde vil ’slukke’, når de bliver ignoreret eller hårdt opdraget. De opgiver, går ind i sig selv, bliver passive og kommer til at lide af det, der kaldes tillært hjælpeløshed. Det virker, som om hunden har accepteret sin situation, men hvis du tror, at angsten er væk, så tager du fejl.

Træn med hunden

I stedet for at ignorere din hund eller ’spille leder’, er det en langt bedre idé at træne med den. Fokusér på det, du gerne vil have, den gør, i stedet for det du ikke vil have.

Træn din hund med positive metoder i nyttige afstandsøvelser. Beløn hunden, hvis den bliver liggende, selvom du går ud af rummet. Væn din hund til, at du tager overtøj og sko på – og tag det så af igen. Pak din taske, og pak den op igen. Tag dine nøgler, og læg dem tilbage igen. Gør alt det, du normalt gør, når du skal ud ad døren – og bliv hjemme. Så vænner hunden sig til, at dine rutiner ikke er ’farlige’ signaler.

Hils endelig på hunden

Selvfølgelig skal du hilse på din hund, når du kommer hjem. Hilseritualet er vigtigt for din hund, og forskningen viser helt klart, at hunden bliver mere stresset over, at du ikke hilser.

Skæld ikke hunden ud

Din hund skal ikke skældes ud, når den har ødelagt noget.

Gør du det, vil forvirringen og frustrationerne øges. Du er glad for at komme hjem, men samtidig vred over ødelæggelserne. Du tror måske ovenikøbet, at din hund skammer sig over, hvad den har gjort. Men du kan godt tro om igen.

Forskningen viser, at selv den mest uskyldige hund viser et skamfuldt ansigt, når ejeren skælder ud, mens den skyldige hund ikke viser tegn på anger, når bare den ikke bliver skældt ud.

At hunden ser ’skyldig’ ud, er med andre ord alene en reaktion på ejerens kropssprog, som hunden har lært at genkende i bestemte situationer.

Læs mere om studiet i artiklen ’What Really Prompts The Dog’s ‘Guilty Look‘ i ScienceDaily.

Motion kan øge stress

En stresset hund har ikke brug for mere motion.

Desværre er myten så rodfæstet, at man nærmest risikerer offentlig lynchning, hvis man siger det. Men en hund, der har stress, producerer i forvejen rigeligt med adrenalin og på længere sigt også for meget af stresshormonet kortisol, som har en negativ indvirkning på kroppen, når det udskilles i store mængder. De samme stoffer producerer kroppen, når man dyrker fysisk krævende motion. Derfor vil en stresset hund blive endnu mere stresset af mere fysisk motion.

Giver sygdomme

En stresset hund vil ofte have problemer med fordøjelsen. Den mangler appetit og vil ofte blive kaldt ’kræsen’. Den skæller, den har ofte hudkløe eller allergi, og den slikker sig tit eller manisk på sine poter eller andre steder på kroppen. Dens immunforsvar er svækket, og den kan få ledproblemer.

Tag det roligt

For at få kroppen i balance igen er det vigtigt at tage det roligt i en periode.

• Undgå motion som løb, cykling, hurtige gåture og de daglige bold- og pindekast. Fokusér i stedet på langsomme gåture i naturen.

• Nyd turen sammen med din hund, lad den snuse, alt det den vil, og lad den sidde og kigge, mens den fordøjer alle indtrykkene. En hund fordøjer indtryk lige så langsomt som et lille barn. Går tingene for hurtigt, får den stress.

• Øg samtidig den mentale stimulering ved hjælp af daglige søgeøvelser efter mad eller godbidder. Det er genopbyggende og skaber balance i hormonproduktionen.

Et bur er ikke løsningen

Din hund skal ikke sættes i bur eller lukkes inde i et lille rum, når den skal være alene hjemme.

Det gælder, uanset om hunden lider af separationsangst eller ej. Det kan helt fra starten ødelægge selv den mest hardcore ʼalene hjemmeʼ-hund.

Du kan træne din hund med positive metoder til at elske dens bur, også når det er lukket, hvilket er nyttigt, når du skal transportere din hund fra A til B. Men luk aldrig lågen, når den er alene hjemme.

Selvom hunden elsker sit bur, når du er hjemme, og det er åbent, er det noget helt andet, når den er alene, og lågen lukkes.

Angsten bliver værre

Hvis hunden er bange for at være alene, hjælper det ikke at sætte den i bur eller lukke den inde. Den er jo stadigvæk alene hjemme og har nu ovenikøbet mistet sin bevægelsesfrihed. Den massive panikangst kan kroppen ikke klare, og den vil prøve at grave eller bide sig vej ud af buret og dermed risikere at komme fysisk til skade. Hunden kan også havne i en tilstand af tonisk immobilitet, som er en kropslig lammelse eller fastfrysning, der udløses, når man føler intens frygt og samtidig bliver holdt fast eller ikke kan flygte. Man ’stivner af skræk’.

Brug i stedet babygitre til at ’lukke’ bestemte rum, som du ikke ønsker, din hund skal være i, når den er alene hjemme. Med et babygitter kommer der stadig naturligt dagslys ind, og hjemmet har den samme størrelse, som hunden kender.

Sådan træner du

Hvis ʼalene hjemmeʼ-træningen skal lykkes, skal du tilrettelægge hverdagen sådan, at din hund ikke er alene hjemme, før træningen langsomt giver pote.

At lære hunden at være alene den første time, er som regel den sværeste del. I starten kan du kun gå fra den i sekunder eller få minutter ad gangen.

Pasning og afhentning af hunden i den første tid kan være en midlertidig løsning, som flere og flere hundeejere benytter sig af undervejs. Der findes facebookgrupper, hvor du kan søge efter hjælp til pasning i dagtimerne, eller måske har du naboer, som er hjemme i løbet af dagen, og som gerne vil hjælpe.

Årsagen til og graden af separationsangst kan variere fra hund til hund, og det kan være svært at skelne i alle de velmenende råd om, hvad du skal gøre for bedst at lære din hund igen at føle sig tryg ved at være alene hjemme.

Kontakt altid en professionel adfærdsbehandler, hvis du er i tvivl.

Læs også Dyrefondets pjece ’Hunden alene hjemme’ om træning og forebyggelse af separationsangst.